Vores læber er meget udsatte for vejret, som for eksempel blæst, kulde og sol. Da huden på læberne er tynd flosser, revner og sprækker vores læber let. Det er derfor en god ide at anvende læbepomade, som giver fugt og forebygger at huden på læberne flosser og revner. Læbepomade kan anvendes så ofte, som der er behov for.
Vær opmærksom på ikke at slikke for meget på læberne, da det gør læberne mere tørre og irriterede. Derudover er det en god ide at drikke rigeligt væske, da det er godt for læberne.
Læbepomade har et højt indhold af fedtstof, der lægger sig på læberne som en hinde. Det modvirker at fugten i løberne fordamper. Ofte har læbepomade en fedtprocent på 100 %, der netop beskytter læberne godt. Fedtlaget beskytter også læberne mod vejrets påvirkning som for eksempel blæst og kulde. Derudover tilfører læbepomade fugt til læberne.
Læbepomade findes til forskellige hudtyper. Nogle har behov for en helt almindelig læbepomade, der plejer læberne. Andre har behov for en læbepomade, der giver ekstra fugt og danner en ekstra barriere mod påvirkninger udefra. Læbepomade findes også med solfaktor, så læberne både får fugt og solbeskyttelse. Læbepomade fås også som anti-age læbepomade til den modne hud.
Vær opmærksom på at vælge en læbepomade med høj solfaktor, hvis den skal bruges i direkte eller stærk sol, også på skiferie.
Læbepomade fås med og uden duft og smag. Hvis huden på dine læber er sensitiv, kan du med fordel vælge en læbepomade uden duft og smag.
Det anbefales, at man ikke låner sin læbepomade ud til andre. Det kan nemlig påvirke hygiejnen ved læbepomaden, da vi alle har bakterier på og omkring vores læber.